Køb et sommerhus i Sverige

Populært at købe en ødegård i Sverige
Igennem 1960’erne begyndte danskerne at få øjnene op for de gamle rødmalede ødegårde i den svenske natur. Der er stadig en væsentlig besparelse at hente fra en svensk ødegård og op til det danske prisniveau for fritidshuse.

Du skal betale skat, når du sælger sommerhuset
I Sverige skal du betale skat af den fortjeneste, som du opnår, når du sælger dit svenske sommerhus. Det er mange danskere ikke opmærksom på. Fra den 1. januar 2008 er skatten ved hussalg sat op fra 20 procent til 22 procent af nettofortjenesten.

Du skal huske at gemme dine købsbilag til værdiforbedrende reparationer og nyetableringer, de kan nemlig trækkes fra forudsat at du sælger med fortjeneste.

Mange smider deres bilag ud, men du kan faktisk få 22 procent af beløbet tilbage i skattefradrag.

Øresundsbroen og Bropas

Fremhævet

Der eksisterede længe et ønske om en fast forbindelse mellem Danmark og Sverige, men først i midten af 90′erne blev der politisk enighed om at bygge Øresundsbroen.



Broen blev officielt åbnet den 1. juli 2000, og siden da har Øresundsbroen været med til at knytte tættere bånd mellem København og Malmø i Øresundsregionen. Ordningen med Bropas har også gjort det billigere og nemmere at pendle over Øresundsbroen.

Øresundsbroen er et komplekst bygningsværk. Hvis du kører langs motorvej E20 fra Amager mod Skåne kommer du først igennem sænketunnelen under farvandet Drogden, og herefter op på den kunstigt anlagte ø Peberholm.

Fra Peberholm følges jernbanen og motorvejen ad over højbroen, der går over Flinterenden, som alle større skibe på Øresund benytter. Til sidst kommer man på den svenske side i land lige syd for Malmø ved Lehrnacken, hvor Øresunds-broens betalingsanlæg ligger. Selve grænsen mellem Danmark og Sverige går midt på højbroen over Flinterenden.

Den bedste udsigt opnår du ved at køre over Øresundsbroen i bil, da motorvejen ligger på øverste dæk af højbroen med udsigt til både Danmark og Sverige, mens jernbanen er placeret nede under motorvejen i “kælderetagen”, hvor udsigten er begrænset.